D. 19 DEC / JEG SAVNER DIG

 

19-dec

 

 

LIVET RUSKEDE OG JEG VILLE IKKE LYTTE EFTER.

For dig som er ny på min blog, eller ikke helt er med, så kan jeg dele med dig at mit indlæg idag handler om mine helt dybe og indre følelser om savn til en der stod mig meget nær og aldrig eller indtil videre har en anden formå, at gøre det indtryk på mig af livet som hun gjorde ..

Jeg mistede min plejemor for i dag 2’år siden, hun var som en mor for mig, selvom jeg har en dejlig mor som jeg aldrig ville bytte for en anden, så var min plejemor min mor nr. 2! Hun var ubeskrivelig og en dame der lærte mig utrolig meget og hun troede på alt det gode, og at det meste er muligt for dem som tror, hun var den person, som jeg var tættest knyttet med udover resten af min familie.

Da hun forsvandt og alt for hurtigt mistede livet til den sjældne form for kræft hun havde fået, ruskede livet i mig, det ruskede så hårdt, at jeg gik helt i stå, mere end jeg var i forvejen, på daværende tidspunkt arbejdede jeg fuldtid, sikkert meget mere end ’bare’ fuldtid.. Jeg elskede det job jeg havde, men jeg følte i forvejen jeg manglede noget i min hverdag og i mit liv, og det talte jeg ofte med min plejemor om, vi skrev sammen over facebook næsten hverdag, eller måske var det, at manglede jeg nogen? Jeg var bare gået i stå, og jeg lavede det samme hver dag og følte mig ensom og tom.

 

IMG_4425

 

JEG SKJULTE MIN USIKKERHED BAG ET SELVSIKKERT YDRE

Da hun pludselig ikke skulle være en del af livet mere, for ikke at sige mit liv og hverdag mere, gik jeg ned, jeg har aldrig mistet nogen før på den måde så hvad skulle jeg gøre, føle og tænke? Jeg følte mig Såå ensom og tom på det tidspunkt, men bom så røg den følelse igennem hele kroppen og jeg følte mig opslugt af tomheden!

Så valgte jeg at, stoppe mig selv tvunget op, og jeg måtte lytte til mig selv, og finde den bedste måde at samle mig op på, jeg røg ned med svær depression og stress over mit arbejde, og mit tab over hende, jeg gik ellers til behandling på stolpegård for min borderline, men ikke der kunne de åbne op for mig, jeg var knust, og holdt meget hurtig min ’selvsikre’ facade op.

Jeg var vred på mig selv, og jeg sank længere ned, overfor mine venner og familie kunne jeg godt overfladisk sige jeg var okay og ked af det, men jeg gik aldrig i dybden omkring mine følelser, jeg ville skåne dem det, fordi hvordan fortæller man noget der gør så ondt, at man ikke tror på det er sandt selv? Eller hvordan siger man, at man var bange for at glemme hende, hendes stemme, hendes tro på sig selv, mig og livet, hvordan skulle jeg fortælle, at jeg hver nat den første tid efter hun var væk, at jeg havde mareridt og ikke ville vågne, fordi jeg om natten drømte jeg var sammen med hende og det var det jeg ville? HVORDAN?!

Hvordan siger man noget man ikke vil indse eller tillade sig selv at have med at gøre?

JEG FANDT MIG SELV

Jeg lærte som tiden gik, at livet skulle gå videre, min kære plejefar kom videre og det gjorde, at jeg sagde til mig selv kan han, så kan jeg også, og det kunne jeg, men det kom først senere hen .. 🙂

Jeg måtte starte med at gøre en ting af gangen, jeg var ude af mig selv, så det jeg gjorde var, at jeg stoppede først på mit daværende job, og kort tid efter fandt jeg et nyt job, men stoppede der efter 3’uger, da det var for meget for mig, og min stress var ved at tage livet af mig, jeg kunne ikke fokusere, holde mig selv oprejst, så jeg valgte at stoppe der også, og på det tidspunkt var det oktober sidste år, (2014) så jeg valgte at slappe af, tage min tid, og få hjælp på stolpegården resten af året ud, og det gjorde at selvom jeg aldrig åbnede mig comepletly, for nogen om mine tanker omkring min sorg jeg bar rundt på, skyldfølelsen og vreden til mig selv, lærte jeg at møde mig selv igennem sorgen, jeg lod mig selv tage hånd om MIG, og jeg endte med at kunne se noget skinnede længere og meget langt fremme i mit mørke jeg var i, men jo længere frem jeg kom mod det skinnede lys, så jeg til sidst en skikkelse, og jeg kunne se det var mig, Mie hende jeg alt for længe havde pakket væk, og lagt til side til fordel for sorg, tårer og jeg ikke ville vide hvem jeg var mere, så kunne jeg se mig selv stå der og smile og skinne.

Jeg rakte hånden ud mod mig selv, og vidste at jeg på et tidspunkt ville kunne nå at få fat i MIG.

Min plejefar kom jo videre og jeg også skulle, det skulle ikke bare var ord der skulle ud af min mund, det var os en større handling jeg skulle i gang med for at komme videre, så jeg satte mig for at jeg ville sætte mig nogle mål for 2015, for at få mig selv op igen og det fik jeg gjort!

DET LÆRTE JEG & MINE MÅL

Jeg fik blandt andet lært mig selv at tilgive mig selv for den vrede jeg havde opbygget omkring mit tab af hende, jeg lærte at fortælle hvorfor jeg var vred, og jeg var vred fordi de sidste gange jeg nåede at se hende talte jeg kun om mig mig mig .. jeg ved jeg kan være egoistisk fordi det ved jeg at jeg er og kan være, men jeg har også et stort hjerte jeg tænker mere på folk end mig selv og end de ofte tror jeg gør, virkelig meget mere!

Jeg er bare nogle gange god til at snakke og fortælle om mig selv fordi jeg ikke vil lyde for pågående med mine tanker og følelser for mine med’mennsker, så hellere bare sige mig mig ..
Og på daværende tidspunkt havde jeg nogle problemer i min økonomi samt på jobbet som jeg bare skulle ud med, og jeg var vant til at slynge det ud og tale igennem med min plejemor om alt, så det at besøge hende på hospitalet, og for at holde mine tåre tilbage da jeg så hvor magtesløs hun lå der og var, så talte jeg bare om mine egne problemer, hvor jeg så cirka 14 dage efter +/- får afvide hun ikke længere var i live, det gjorde mig vred og sur, og siden da har jeg tænkt meget over når jeg siger noget omkring mig selv, fordi for mig er det vigtigt at få sagt ligeud hvor meget jeg holder af andre og høre hvordan de har det, da jeg ved at mit jeg vil sige, skal også nok blive lyttet til, men først til sidst, men at høre og se andre hvordan de har det, vil være min nummer 1 at høre om, fordi jeg ikke længere ved hvor længe jeg har dem jeg har nær.

 

IMG_4508

 

 

 

JEG SAVNER DIG, MEN JEG HAR DET GODT

Som jeg sidder her og skriver kan jeg mærke, at det er lidt svært at få fat i mine følelser og ord jeg vil udtrykke .. sidste år brugte jeg også energi, tid og tårer hele året på at skrive det rette brev til dig, som jeg slettede utallige gange før jeg til sidst udgav det, og det hjalp mig meget at komme ud med for at komme videre og undgå flere facader for mig selv når folk ville høre hvordan jeg havde det!

Når jeg vælger at gå med noget for mig selv, er det ikke for at skabe en opmærksomhed fra min omgangs kreds eller for at være på tværs, men det er fordi jeg ikke selv ved hvordan jeg skal håndtere det, eller aller mest hvordan jeg skal bære på det, den SAVN, SORG & KÆRLIGHEDEN.

Jeg valgte jo sidste år, selv at klare min sorg, og det usagte store savn jeg fik til dig efter du forsvandt ud af mit liv så hurtigt ..

At bære noget der gjorde så ondt troede jeg aldrig, jeg skulle, jeg troede efter mit brud med min eks var det der gjorde mest ondt, men jeg tog fejl at miste dig gjorde mit hjerte til glas der ramte gulvet imens splintrerende ramte til alle sider i slowmotion </3 ..
men jeg fandt lyset inden i mig selv igen og jeg lærte at samle mit hjerte igen, og tro på mig selv <3 ..

Hvorfor er det så svært at skrive nu og i år til dig? Mig der ellers altid har et smart ord eller en masse gode idéer og åbne følelser at dele ud af både til dig, men ikke mindst også til mine læsere, det er næsten en styrkeprøve for mig at være stille som jeg har været indtil nu.. Jeg har brugt meget af året på at tænke hvad jeg skulle gøre i dag d. 19 december på bloggen, skulle jeg skrive et hygge indlæg om julen, og lade brevet fra sidste år til dig være det, eller hvad skulle jeg, du fylder mine tanker næsten hverdag Vivi, og det tror jeg du vil gøre for altid, men jeg valgte at åbne min blog-mappe på computeren og læse og skrive videre på dette års brev til dig, du skal vide sammen med mine læsere hvordan jeg har det nu et år efter og siden sidst, jeg ved vi vil ses igen en dag, men du skal vide hvordan jeg har det, for nu har jeg det godt.

Det har været rigtig svært for mig at skrive om ægte lykke og happiness, men dette år har været utroligt på den aller bedste måde og vendt mit liv op og ned, jeg har været vant til at skrive om mit mørke, delt mine erfaringer og råd ud til dem, der er hvor jeg engang var, men det at kunne skrive det meste af dette år hvor glad og godt jeg faktisk har det, og hvor meget jeg har gået op i min uddannelse, er helt vildt dejligt, men også en større styrkeprøve for mig eftersom det ikke er hvad jeg har været vant til førhen, men jeg nyder at smile, og være oprigtig på og glad, jeg ville ønske jeg kunne se dig i øjnene så du ville kunne sige at du kan se det i mine øjne, for i mine øjne kunne du se alt, du sagde ofte når jeg sagde jeg har det godt, nej Mie det ser jeg ikke, der er tomt, jeg vil have du skal se mine øjne smiler, og stråler nu, også vil jeg så gerne give dig et kram Vivi.

Jeg ville dele alle mine dage, dag for dag i dette år med dig hvis jeg bare kunne .. fordi alt i alt har dette år ikke været bare endnu et år, men et super godt og smukt år som føles som en meget lang dag, jeg har lyst til at fortælle dig om når vi ses igen! :’)

Det, at jeg gjorde følelser til tanker, og tanker til handlinger gjorde at jeg fandt ud af hvad jeg ville uddanne mig til, jeg kæmpede i 4 måneder bare for at komme ind på uddannelsen, jeg kom ind og nu er jeg færdig!

Jeg ville ønske du havde været der og kunne se mig, bare kramme mig og jeg kunne kramme dig, fordi jeg har det virkelig godt, jeg har fået en øjn åbner for livet, for hvor kort det hurtigt kan være, men også for hvor langt det kan være og blive hvis man gør noget ved det, og det vil jeg!

Jeg vil altid have dig et helt særlig sted i mit hjerte, og at se billeder af dig gør mig hjerte hopper en ekstra gang, og jeg er sikker på det er fordi du krammer mig derinde fra <3

Jeg kan smile og tale om dig i dag uden det gør alt for ondt som det gjorde sidste år, jeg kan dele lidt ud af hvordan jeg egentlig havde det sidste år, men jeg vil stadig ikke tale i dybden om det fordi jeg finder ingen grund til at rive op i noget der har passeret mig, men ingen tvivl tanken om dig, vores minder, den sidste tid vi havde får mig til at føle alle følelser.

Mit liv har taget en stor U-vending, jeg er en bedre udgave af mig selv end før, jeg tror på mig selv, også når jeg har mine dårlige dage, så får jeg mig selv op som ellers du kun var en af de få der kunne førhen, men jeg kan nu og jeg ved jeg kan det jeg vil.

Jeg vil leve et smukt liv og bære dig forsat i mit hjerte kære PlejeMor.

Jeg forsøger stadig at læne mig ind i kærligheden, da jeg stadig tror ligeså meget på den som før, men som du ved har jeg det utrolig svært med at tro på jeg skal finde en kæreste når jeg ikke tror på at det vil gå, på grund af det der skete mellem mig og min eks, men også bare i det hele taget, hvem vil virkelig være sammen med mig,?

Jeg fungere bedst med at være uafhængig og at blive set uadtil, men ikke længere eller mere end det, men som du sagde ’Neej det kommer og væk med den dumme eks og se hvad der er foran dig’

Det vil jeg prøve på, men ja ting tager tid, og at skulle igennem det uden dig er en prøvelse, men jeg skal jo leve mit liv, og det er hvad jeg gør nu, fordi lige nu er jeg glad for at være i live med dig inden i.

Men du lærte mig at vise åbenhed, være gæstfri, og at man skal lære at have det godt, så jeg vil være kærligheden ligeså åben og indtil da nyder jeg mine dejlige og fantatiske venner jeg har og min familie for ikke mindst at sige Robert, verdens bedste far nr.2 og plejefar!

Og for mig, at have det godt vil det sige at turde være mig selv, og være helt okay med det også når det kan være svært, og turde mærke mig selv helt inden i, uden at dømme og uden at skulle tænke sig til handlingen, men blot iagttage og være i det som kommer. At føle den lille sitrende fornemmelse af mod når man åbner sine øjne op for virkeligheden i stedet for at lukke dem af i frygt, for mig handler det om at have det godt at stråle og leve i nuet, men have accepteret sin fortid, og se frem til sin fremtid.
YOLO – Husk at hav det godt!

Jeg savner dig, jeg ved du lyser iaften som den smukke engel du er på din stjerne, og et lys i aften vil jeg tænde til æret for mit minde om dig

 

IMG_4358

 

 

 

Glædelig jul Mor Vivi.

Hugs’Kiss Mie ♥

D. 20 DEC / 4'ADVENT
D. 18 DEC / JULESYG

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *