FORTIDENS MINDER

IMG_0791

 

 

 

Heej alle!

 

Ihh så er det allerede Fredag, er det bare mig eller er denne uge fløøøøjet afsted pif paf puf og goodbye uge! 😀

 
Men det passer mig helt fint jeg ser så meget frem til på mandag som er ved at være lige om hjørnet juhuu så er jeg den der siger goodbye people and hello Mallorca!!

 

SPØRGSMÅL FRA LÆSER

Jeg fik for nylig en e mail via min kontakt side her på bloggen og det er rigtig dejligt at blive kontaktet af jer læsere med idéer og spørgsmål til mig, jeg blev spurgt ind til et meget privat og måske langt emne, nemlig om jeg ville fortælle mere om hvem jeg var da jeg boede på Bornholm, og hvad slags miljø jeg kom rundt i, hvem var mine venner og omgangs kredse, jeg syntes det er fedt nogen vil vide meget mere omkring mig på den måde, men blev også lidt nervøs må jeg indrømme da jeg har mange minder fra min fortid som teenager på Bornholm.

 

De fleste minder er fortrængt da jeg har lært at se fremad og leve i nuet så hvad jeg har gjort eller lavet før i tiden husker jeg ikke alt af, men jeg vil da prøve så godt som jeg kan, at fortælle i dag lidt mere om hvem jeg egentlig var da jeg boede på Bornholm.

 

Jeg husker Bornholm som til tider et svært sted at bo på, fordi øen er lille og gjorde man noget eller hørte noget om nogen spredte rygtet hurtigt, og det kunne være svært at definere hvad og hvem man skulle tro på, det kunne være svært til tider at få hjælp hvis man havde det svært i skolen eller i privaten der hjemme fordi udadtil ville ingen jo stå svage især ikke når man er en udadvent teenager, men jeg husker også Bornholm som et trygt og godt samfund som jeg er glad for jeg er vokset op i, fordi ellers aner jeg ikke hvilken person jeg ellers ville have været idag.

 

HVEM VAR JEG?

Jeg vil beskrive mig selv som en pige der var social, glad, forvirret teenager, crazy og udadvent, jeg var frisk på det meste som jeg følte for var sjovt eller spændende og jeg var en pige der kunne lide at jeg fremstod som en der ikke frygtede noget eller nogen, jeg er aldrig blevet mobbet selv, men jeg var med til at mobbe andre og kunne være tarvelig og strid overfor bekendte, eller folk jeg ikke kendte, rent ud sagt jeg kunne være en bandit sammen med dem jeg rendte rundt med i sær i folkeskolen.

 
Mange tror det er gruppepres når en flok venner render sammen og man ender ud med at lave ballade, der vil jeg sige at hvad jeg husker med dem jeg rendte rundt sammen med var de mine bedste venner på daværende tidspunkt og jeg ville ikke være foruden dem, vi grinte, og ja lavede alt mulig sjovt og hyggeligt og ligeså meget ballade som nogen formår at gøre i teenage årene hehe, men jeg ser det ikke som at vi pressede hinanden til at gøre noget vi ikke ville selv.

 
Jeg har oplevet at se de venner jeg løb med ende ud i større konflikter som kunne ende med vold eller andre problemer, det var selvfølgelig ikke rart når det foregik, men med dem jeg løb sammen med så var vi der for hinanden, og holdt ved.
Jeg er ikke en pige der bryder mig om vold overhovedet, og gør jeg stadig ikke den dag i dag.

 
Jeg har selv en gang slået én pige på munden, og aldrig gjort det siden, jeg kan ikke se meningen med vold, jeg har været strid i skolen overfor andre elever og lærerne, men jeg var forvirret og jeg var teenager der ikke fungerede så godt hjemme i privat livet altid, så kunne jeg være ude blandt mine venner og hygge med dem om det var på den ene eller anden måde gjorde jeg det, for så følte jeg at jeg havde det godt.

 
Jeg havde altid utrolig mange venner da jeg var lille og frem til teenage årene, så jeg har aldrig kun holdt mig til nogen bestemte eller en slags klike,da der altid er kliker at finde rundt omkring i de byer man kommer fra kan jeg sige at sådan var det på Bornholm, der var mange forskellige kliker, der var nok ikke rigtig navne på klikerne så jeg kan kun nævne de kliker jeg selv gav navne på og det var: ‘fest typerne’, og dem der ‘ikke festede’, og ‘computer geeks’, ‘skaters’, ‘hasle typerne’, og dem der kommer fra de forskellige byer på landet og ja mange forskellige kliker var der, men jeg kunne tale og være ved alle kliker, og det kan jeg stadig den dag i dag, men i dag har jeg lært at vælge og vrage med hvad og hvem jeg stadig ønsker at tale med og løbe rundt med, jeg er også trods alt ældre nu end dengang.

 

 

Som jeg sagde tidligere har jeg fortrængt meget fra min fortid, men hvad jeg husker mest udover jeg selv og nogen gange dem jeg rendte rundt med kunne være lidt skøre eller gå over stregen med at lave lidt dumme ting i ny og næ, så havde vi et tæt sammenhold, vi havde det sjovt og godt vi passede altid på hinanden, og stod op for hinanden når der var noget, vi prøvede ting af sammen som man gør når man er teenager i form af at starte med at feste og drikke alkohol i en tidlig alder, og jeg prøvede også at ryge hash og tage stoffer som de fleste unge teenager nok har prøvet, det er aldrig rart for forældrene at opdage, men de fleste inklusive forældre har nok selv været der engang :I

 
Jeg har prøvet det jeg selv ønskede at prøve også bakkede jeg også ud når jeg ikke ville være en del af det miljø / klike eller ville være på det sted hvor det foregik, da alt udover alkohol og almindelige smøger ikke er mig!

 
Og det har altid fungeret godt for mig, da jeg er social og kan tale med alle jeg vil tale med, sådan er det også den dag i dag selvom jeg bor i København kan jeg da stadig ende med at komme til fester eller steder hvor jeg ved det foregår, men jeg har lært at sige fra, jeg hygger mig alligevel super godt kun med at drikke til fester hihi 🙂

 

Da vi alle blev ældre og begyndte at gå ud af folkeskolen så skulle de fleste af os hver sin vej, mange skulle i 10’klasse eller gymnasiet, uddannelse, efterskole eller andet, så allerede der begyndte vi at blive meget splittet, jeg kom længere væk fra dem jeg ellers havde rendt rundt med hver dag, og når året ramte 2007 så flyttede jeg selv til København hvor jeg startede mit rigtige liv og jeg fandt mig selv.

 

Mange siger at fortiden former en, men jeg tror på at ja den er med til at bidrage til hvem du var og nogen ting tager man med sig i fremtiden, men nu når jeg ser tilbage kan jeg sagtens savne gamle fester, og venner man ikke ser eller taler med mere, men jeg ved at den tid vi havde sammen dengang uanset om det vi lavede var ballade eller bare ren venne’sjov så var det den tid vi havde sammen og det har jeg valgt at være glad for og værdsætte det meget for de venner var mine venner!

 

 

HVOR JEG ER NU

Der hvor jeg er nu, når jeg ser tilbage på disse minder med hvem jeg var og hvilket miljø jeg kommer fra som spørgsmålet gik ud på fra en nysgerrig læser .. ;b

 
Vil jeg sige jeg er stadig Mie Stender, på mange punkter er jeg stadig den Mie jeg altid har været, jeg er bare blevet ældre, klogere og har fundet ud af de ting jeg ville ønske jeg kunne lave om på har nok været når jeg var med til at mobbe nogen så psykisk groft at de virkelig fik det skidt det ville jeg nok godt kunne tage tilbage både, fordi to nære jeg holder aller mest af i denne verden og som er familie var selv udsat for mobning, så at jeg ikke tænkte sådan dengang kan gøre mig svag og flov idag når jeg ser tilbage på de tanker, og nu har jeg selv prøvet at have det psykisk dårligt dog ikke lige af mobning, men det er jo forfærdeligt og ingen fortjener det, der er så mange hvert år i flere år der bliver mobbet og mange tør ikke at sige de bliver det, og det er forfærdeligt hvad det kan føre til af handlinger af ofret der står midt i det.

 
Jeg har selv hørt om folk der har boet også på Bornholm, som er flyttet væk fordi klikerne, menneskerne og miljøerne blev for meget for dem, og der tænker jeg som ren Bornholmer, at hvorfor?!

 
Det burde jo ikke være meningen? Vi er alle mennesker og alle skal have lov til at være hvor de er eller være hvem de er, hvorfor kan man ikke se det når man er teenager, min tanke er at det er fordi man selv går rundt og har det skidt, eller bære rundt på noget tungt og det skal bare gå udover folk der går en på nerverne ved første øje kast, for ja det har jeg selv gjort og været med til at fremprovokere, men i dag syntes jeg det er rigtig synd, og jeg taler helst ikke i debatter om mobning fordi jeg føler mig magtesløs jeg ved ikke hvad man gør ved mobning for det slutter jo aldrig og det forsætter alle steder selv voksne mobber hinanden altså halloo ..

 
Nu da jeg ikke bor på Bornholm mere men kun ser øen som ferie sted og udefra og følger med på hvad der sker derover via facebook ser jeg det som at det er blevet et bedre sted, der er kommet så mange nye generationer og folk og mine venners søskende er vokset sig store så nu er det dem der ’styre’ tingene derover, så jeg håber det kun er på de gode måder og alle har det godt! 🙂

 

Jeg og mine venner havde det super godt, mange snakker jeg desværre ikke med mere, mange har jeg selv valgt fra og andre er jeg bare vokset fra eller kontakten er gledet ud efterhånden som tiden er gået og man er kommet i hver sin retning i livet.

 
Men mange af dem jeg ikke taler med mere ser og følger jeg på facebook og det er rart at se når de klare deres uddannelser, bliver til det de altid talte om de ville være førhen eller andet.. det er stort og på den måde er man jo med på side linjen og kan tænke fedt ‘X’ du klarede det sku .. du sagde du ville dengang og nu gjorde du det sådan, .. <- sådan tænker jeg i hvert fald når jeg har set noget godt ske for dem jeg ikke ser meget til mere.

 

De venner jeg har nu er meget få, og nogen af dem er stadig barndomsvenner/veninder fra Bornholm, og jeg tror på at når vi stadig er venner den dag i dag så vil vi være det forevigt ♥

For dem jeg har i mit liv nu er få, men hellere få end ligeså mange venner jeg havde før, så vil jeg hellere have flere bekendtskaber nu end for mange venner og veninder, for de venner og veninder jeg har nu er de helt rigtige for mig, det er dem der gør mig glad, samler mig op når jeg er nede, og vi står sammen og støtter hinanden og har det godt, det er ægte venskab og dem tror jeg på og vil ikke være foruden dem.

 

Efter jeg også er flyttet til København har jeg fået mange nye bekendtskaber og gode veninder / venner som jeg elsker, de passer til den jeg er nu, og vi kan sagtens tale hvad vi gjorde og hvem vi var før i tiden, men så at se dem vi er nu selvom vi inderst inde stadig er de ‘små’ piger og drenge vi altid har været er det rigtigt fedt at være kommet videre, blevet ældre og klogere. 😀

 
Kære læser, dig som stillede mig dette spørgsmål, jeg håber lidt at jeg fik besvaret så godt som muligt dine spørgsmål og nysgerrighed til mig, er der mere konkrete eller private ting du vil vide har du min mail 😉
Jeg vil gerne takke dig, jeg har tænkt meget over spørgsmålet da det er noget jeg ikke selv har tænkt på at skrive om, fordi jeg nok lever for meget i nuet nu til jeg går og ser tilbage og husker hvad der var engang, så tak for det du bragte gamle gode som dårlige minder op for mig, og jeg syntes det har været rart at være ærlig omkring og komme ud med på min blog.
Tak.

 

Vi ses snarest igen!

 

Hugs’Kiss Mie ♥

DET SMUKKESTE ØJEBLIK ♥
MINE 5 NERVØSE REJSE TANKER

3 tanker om “FORTIDENS MINDER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *