Overilet & mavefornemmelse’s beslutning

FullSizeRender (26) FullSizeRender (27)
– REKLAME’SPOT –
HJÆLP HVOR DU KAN, OG VIL!
#KNÆKCANCER – #DESTROYCANCER
SE MERE IAFTEN PÅ TV’2 KL. 20.

ms

I dag vil jeg gerne have lov til at fortælle hvad der er sket, siden jeg ikke er på mit nye job mere, som nogen af Jer har set og spurgt ind til på min private FB, har jeg skrevet efter hjælp til søgning af nyt job eller uddannelses mulighed, og flere har spurgt hvad der er sket, da jeg ikke har ville skrive en så lang besked under kommentarer på min status får i det af vide herinde på bloggen.

Jeg har længe gået og tænkt og haft en idé om hvad jeg gerne ville i min fremtid med hensyn til både uddannelse og arbejde, da jeg har nogle ting i min økonomi der gør jeg har været spærret meget længe for at kunne gå på uddannelse og ‘kun’ modtage SU/elevløn, har jeg derfor altid valgt at arbejde for at overleve og få en bedre økonomi, det er også lykkedes mig at få en mere stabil økonomi efter nogle års afdrag og betalt mig ud af en masse, så ser det bedre ud nu, men det hele er stadig ‘et stramt budget’ ..

Da jeg egentlig fandt frem til mit konkrete svar på hvad jeg egentlig brænder for at lave og uddanne mig til, blev jeg ked af det jeg fandt ud af, for svaret på det var at, jeg ved ærligt ikke hvad jeg vil, jeg har i så længe nu haft forskellige jobs, kun for overlevelsens skyld at jeg helt har set væk og bort fra en fremtid for mig, hvor jeg virkelig ved hvad jeg gerne vil, og på mange punkter er jeg træt af at lave noget kun for overlevelsens skyld eller som egentlig slet ikke interesserer mig, men mere ud køre mig!

Jeg vil så gerne arbejde med noget jeg elsker, og bare vil arbejde videre på, og følelsen af at glæde sig til at komme på job om morgenen er en super skøn følelse, og den har jeg da os haft de fleste steder hvor jeg har arbejdet, men alligevel har den rigtige gnist og gejst for den følelse ikke været der, meget af det er nok tit indbildning af man er glad og spændt på at starte nye steder ..

Mit sidste job var i babysam, det havde jeg aldrig regnet med jeg skulle blive så glad for som jeg blev, men det der gjorde mig glad, var at jeg lige havde gået sygemeldt i to år inden jeg startede der, og da jeg startede op så udviklede jeg, mig meget personligt og styrkemæssigt i den butik, men til sidst kørte det os ned af bakke, da jeg fik stress igen, og jeg vidste jo godt at jeg er en god sælger, det er det jeg har arbejdet længst med, og jeg kan hvad jeg vil som en sælger, men det er ikke det jeg vil være i min fremtid, jeg syntes f.eks selv at de der sælgere som står på gaden eller ringer en op fra hemmeligt nummer, er ‘Pisse irriterende’, men de chefer og kollegaer jeg havde i BS er nogen jeg aldrig glemmer og altid vil savne på den ene eller anden måde, men så er det godt vores kære telefoner og FB så kontakten stadig kan holdes vedlige.

Under knappen øverst ‘Om mig’ fortæller jeg blandt andet at min drøm siden jeg var lille, gik på jeg gerne ville være pædagog, og senere fandt jeg ud af det skulle være social pædagog, hvis jeg endelig skulle blive det..

Jeg forsøgte at tage PAU uddannelsen for 4 år siden, men kunne ikke gennemføre den på daværende tidspunkt, og når jeg ikke kan gennemføre ting har jeg det med at ville glemme ALT om det hurtigst muligt og bare finde noget nyt jeg kan tage mig til, så jeg syntes det har været svært, jeg har gransket mig selv for muligheder og interesser med hvad jeg os kan lide og er god til, men syntes ikke jeg finder et rigtigt svar der dukker op og siger ‘det her det skal du Mie’

Da jeg for nogle år siden havde et arbejde i et køkken, fik jeg øjnene op og blev meget interesseret i køkkenarbejde, så jeg overvejede dengang jeg måske skulle tænke på at blive ernærings assistent, smørrebrødsjomfru eller cater i min fremtid, og de tanker har jeg haft siden, men har fundet ud af nu, det ikke var min drøm, men bare en vedvarende tanke om noget jeg fandt sjovt og spændende dengang.

Jeg kan lide at bage og lave mad hvor man er kreativ eller prøver at lave noget nyt, men det er nok mere på hygge basis, og en hobby jeg kan have derhjemme, for jeg er på ingen måder en kok, og jeg ved hvor stresset det kan være i køkkener, så det er os noget jeg skal tage til mig da jeg pt, har haft meget stress og stadig har lidt svingende stress, så tror jeg ikke på nuværende tidspunkt at det er det jeg skal.

Men det der skete på mit nye job, var at jeg startede rigtig godt op på caféen,på Rigshospitalet her d. 1/10-14, og kom godt i gang med at lærer rutiner og tingene at kende, samt at prøve og møde på de forskellige tidspunkter jeg skulle møde på, det var både hårdt, men også fedt syntes jeg ..

Der kan nogle gange være hårde toner i køkkener, men det syntes jeg ikke jeg oplevede der, kollegaerne var søde, hjælpsomme, og til at tale med, men alligevel følte jeg os en form for ’stilhed’ som om der var noget der ikke blev sagt, men tænkte ikke videre over det, når man ikke kender folk er det svært at bedømme udfra noget man tror..

Efter den første uge var gået, så skulle vi have personalemøde i den anden uge jeg var der, og dagen før det møde, hiver min kollega fat i mig, det var hende som har været rigtig sød og lært mig op hele den første uge.. og begynder at spørge mig, om jeg ved hvad de skal tale om til mødet og om hvor meget jeg havde fået afvide dengang jeg var til jobsamtale, først forstod jeg ikke rigtig hendes spørgsmål og begyndte bare at fortælle om da jeg var til samtale, og svarede os at jeg ikke vidste hvad de skulle tale om..

hvorefter hun så fortæller mig at normalt har de personalemøde derude 1’gang om måneden, og de sidste måneder har de talt meget om, at caféen køre dårligt rundt ( omsætningsmæssigt) på grund af at. 7’eleven der er åbnet ved siden af ..
og det var derfor der måske havde været en lidt dårlig eller stille stemning blandt medarbejderne i caféen, fordi alle går og afventer svar på hvad der skal ske, da det gælder alles fremtid ..

Det åbnede mine øjne og jeg blev chokeret og forvirret, men tænkte så at, min fornemmelse havde passet, med der havde været den der stilhed jeg kunne mærke, også spurgte jeg så mere indtil hvad de havde snakket om de andre gange, hvor hun fortæller mig at den står og måske skal sælges til en ny ejer udefra så den ikke længere vil være ejet af Rigshospitalet, der svarede jeg så, at det havde jeg overhovedet intet fået advide om til min jobsamtale, men hvis jeg os selv skulle tænke som en chef/leder og holde jobsamtale, så på den ene side hvis man ikke ved om vi er købt eller solgt ville jeg nok heller ikke nævne det endnu for en ny mulig medarbejder man kan bruge ..

Men taget alt i betragtning, at jeg blandt andet også blev lovet vi kunne se på at, mens jeg fik arbejde derude ville få muligheden for os at kunne uddanne mig igennem arbejdet, gjorde at jeg var super glad både fordi jeg altid har sagt jeg ikke ville tage en uddannelse, men det har mest været fordi jeg aldrig rigtig har vidst 110% hvad jeg ville, også vil jeg ikke bare tage en uddannelse bare for at tage den, for så ville jeg føle jeg måske tog pladsen for en der drømmer om den uddannelse mens jeg ‘bare’ tager den ‘bare’ for at have noget, og sådan er jeg ikke som person, plus jeg har den økonomi der os gør jeg ikke har kunne tage uddannelse.

Men, at arbejdstiderne os var fantastiske i caféen, i forhold til hvad jeg havde fra mit tidligere job, så jeg sagde ja til jobbet og glædede mig så meget til at starte ..

Så syntes jeg virkelig godt de kunne have sagt det til mig til jobsamtalen, at lige nu står de i den situation som de gjorde, men jeg havde en mulighed hos dem hvis jeg ville tage chancen, for så kunne jeg derfra have genovervejet om det var noget jeg skulle gøre hvis jeg havde vidst det noget før.

Da det så blev dagen efter hvor vi skulle have personalemøde, var jeg meget spændt på at høre hvad de ville sige, og om de måske ville sige noget til mig bagefter, fordi det følte jeg da lidt at de burde, eller bare, at chefen kunne spørge mig hvordan jeg har det med at høre alt det der, og om jeg stadig hænger ved.

Svaret til mødet lød så på at afgørelsen fra de høje herre der bestemmer derude, var at caféen skal sælges og er ved at blive sat til salg og jeg tror det er et spørgsmål om tid før det kommer i Dk’s aviser og selve offentligheden hører om det, men nu ved I det her fra min blog og jeg har brug for at dele det!

Men udover det, så.. Nope, ingen sagde eller spurgte mig om noget efter mødet, og til mødet blev der os sagt at hende der er chef nu, ikke vil være chef der mere, når den nye ejer kommer, kun i selve central køkkenet, og mig der f.eks var blevet lovet uddannelse ville ikke kunne få det alligevel.

Da jeg kørte hjem efter det møde var jeg så påvirket af blanede følelser, jeg kunne slet ikke finde ud af hvordan jeg skulle forholde mig eller hvad jeg skulle tænke om det hele, jeg følte jeg bare var blevet ansat fordi de skulle bruge mig, og at det hele bare havde været falsk og nu havde jeg alligevel ikke mulighed for uddannelse, og ja tankerne kørte afsted inden i mig 🙁

Jeg besluttede at give det nogen dage og stadig møde på job, fordi jeg syntes jo der var rart at være, og det var et godt sted, men som de dage gik, blev jeg mindre glad og en anden leder/kollega derude var rigtig nedladende og ’strid’ overfor mig, jeg tror det måske er fordi hun var så passioneret hun ville virkelig gerne have det hele til at køre godt og ordentligt, men at hun skulle være efter mig, gå ind i mig og bare være nedladende, det kan jeg ikke, mennesker der opføre sig sådan er lidt for lave af sig selv syntes jeg, så vil jeg hellere vende mig om og gå..

Og jeg kunne bare mærke på mig selv, når hun os var sådan oveni det hele her ,at det hverken gad jeg, eller kunne jeg forsætte med at arbejde med,
jeg er letpåvirkelig overfor andres opførsel når jeg selv ikke har det strålende godt, og jeg har svært ved at kapere og sige noget til det.

Så jeg ringede i onsdags ( i denne uge ’43’) og meldte mig syg, da jeg os havde det skidt med lidt forkølelse .. ( så det var ikke pjæk hehe )

Men lidt efter jeg havde ringet og meldt mig syg, så skrev jeg en lang mail til hende chefen der havde ansat mig og haft sagt de der ting til mødet..

Jeg skrev til hende om hvordan jeg havde det, og at jeg føler jeg er blevet ansat på falske vilkår, og kun fordi de står og mangler medarbejdere nu, og det med hende kollegaen havde været sådan der overfor mig, var ikke rart og når jeg selv havde sagt til hende, jeg ikke ville være på tværs var det ikke rart hun bare forsatte sit nedladenhed overfor mig.

Til det svarede chefen, at hun var glad for mig, og kunne se muligheder i mig, og hun ikke var rendt fra sin aftale om uddannelse, men jeg skulle holde øje med opslagene ( og det var ikke hvad der blev sagt til jobsamtalen skal det siges) ..

Også sagde hun, at vi jo stadig har jobbet indtil den nye ejer kommer, også må vi se hvad der så sker til den tid, og det kan ske allerede i starten af det nye år som jo er snart, faktisk!!- det lige rundt om hjørnet! *OMG ALTSÅ*

Jeg ved os bare at i realiteten, så når han kommer kan han sagtens sige han har sine egne medarbejdere med eller kun kan bruge nogle af alle os der er i caféen nu, og det har jeg os talt med nogle af de andre kollegaer om, og af hvad de har sagt, siger de også at de overvejer at søge nyt job fordi de ligesom mig ikke ved om de kan blive der eller hvor meget den nye ejer vil lave om på, så det er rigtig øv!!

Ikke mindst for dem der har arbejdet i flere år i caféen, men mest af alt når jeg tænker på mig selv, så bliver jeg bare rigtig ked af det når jeg lige har haft det rigtig psykisk dårligt med stress og stadig har det lidt sådan, så pludselig finder jeg et rigtig godt job hvor jeg kunne få uddannelse og super arbejdstider og løn, det bliver bare fjernet under mig på få dage..

Den følelse var bare så ærgerlig, og at der var en kollega derude der syntes jeg skulle være hendes ’hoppebold’ det kunne jeg bare ikke, så jeg tog en overilet beslutning at jeg sagde op igen, jeg er en pige der nogle gange kan gøre dumme ting eller tage for hurtige beslutninger, men jeg vil hellere følge min mavefornemmelse også tage den derfra!

IMG_6165

Der hvor jeg er i mit liv lige nu fra den ene dag til den anden, er at jeg er tilbage på kontant hjælp, da jeg ikke er medlem af nogen fagforening, så der er ikke hjælp at hente økonomisk, men selvom jeg aller mest har lyst til at vælte mig selv ned og græde og bare sige’ Fuck det hele’ jeg køber et telt og bor på græsset, så holder jeg mit hovede oppe, og har nu en A’plan- B’plan og en C’plan så håber jeg at en af dem lykkedes for mig så det hele ikke ramler totalt!

Ofte når ting sker for hurtigt, og jeg kan sagtens se det måske var overilet at sige stop i caféen når jeg bare kunne vælge at blive og søge nyt job igen mens jeg arbejder der, så kan jeg bare ikke gøre noget uden at have mig selv med helt, og det ville jeg ikke have hvis jeg forsatte der, hvor jeg ikke følte jeg var særlig meget værd eller havde noget længere at se frem til.

Jeg har så i et stykke tid også undersøgt mine muligheder nu hvor jeg er over 25 år, så har jeg andre muligheder med at tage uddannelse, end jeg havde tilbage da jeg gik på PAU, også læste jeg også om ‘Receptionist’ uddannelsen og at man igennem den kan komme direkte ud i voksenlære og modtage voksenløn, og det fandt jeg både spændende og som en mulighed for mig, men blev os lidt ‘bange’ fordi jeg begyndte at tænke ‘ jamen er det nu bare en ny mulighed eller fordi jeg stresser nu over jeg hurtig skal finde ud af hvad jeg vil?!’ – men kan mærke på mig selv, at den tiltaler mig lige nu, den er en jeg tror jeg vil syntes om at komme igang med, og en jeg faktisk på en god måde godt kan se mig selv i fremover..

Jeg skal bare lige nu tage den lidt med to, og have talt med forskellige folk der kan hjælpe mig med om det er det jeg skal gøre nu og her, så jeg kan komme igang på en bedst mulig måde.

Min A’plan er først og fremmest at hurtigst muligt finde ud af hvor meget jeg får udbetalt fra kontanthjælpen, for at vide om jeg kan blive boende i mit palads jeg er så glad for, samt finde ud af det med at starte i voksenlærer på receptionist uddannelsen.

Min plan B er at hvis jeg kan se intet lykkedes fra plan A så må jeg bide i det sure æble og tage hvad jeg kan få og finde af et nyt fuldstidsjob igen ..

Min plan C er, at hvis begge overståender planer overhovedet ikke lykkedes mig hurtigst muligt så har jeg ikke andre udveje end at opsige mit lejemål i paladset og finde enten mindre bolig eller flytte hjem til Bornholm, og tage en uddannelse der, så kan jeg altid flytte hjem til mit København igen når der er ro og styr på tingene, men selvom jeg elsker Bornholm, og ikke ville have noget imod at komme tilbage dertil for at se en fremtid den vej fra, så håber jeg inderligt ikke jeg skal flytte, jeg er så glad for at bo hvor jeg bor, og hele mit liv er her hvor jeg er i København <3

Mit liv er bestemt ikke kedeligt, det føles som en karrusel og rutchebane så det sjovt og i næste øjeblik går det helt ned af igen ..
men jeg er Mie Stender og jeg finder en vej igen :’)

Tak fordi i ville læse alt dette, hvis i vil knytte en kommentar til hvad i syntes om det hele er i velkomne, eller måske kan hjælpe mig på nogen måder så skriv endelig, jeg kan os kontaktes privat via min kontakt formular øverst på siden.

Hugs’Kiss Mie

 

Lækkert Tøj
Dirty'Advice

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *